Hvorfor trækker han sig? Det kan du gøre

Når han trækker sig, er det sjældent fordi han er ligeglad. Oftest er det en ubevidst beskyttelse. Han bliver måske overvældet af konflikt, kritik eller frygten for at skuffe dig, og så lukker han ned eller går væk. Er I nye sammen, kan det også betyde, at han er i tvivl. Svaret finder I ved at tale roligt sammen, ikke ved at presse på.

Det gør ondt at stå tilbage med en partner, der bliver stille, går ud af rummet eller svarer kortere og kortere. Mange begynder så at gætte og frygte det værste. Det er der en god grund til, for det er netop forbindelsen til ham, du er bange for at miste.

Hvorfor trækker han sig, når det bliver svært?

Din partner trækker sig ofte, fordi situationen føles for voldsom for kroppen, ikke fordi din partner ikke vil dig. Når vi bliver følelsesmæssigt pressede, reagerer nervesystemet automatisk med kæmp, flygt eller frys. At gå ud af rummet er at flygte. At blive tavs og tom for ord er at fryse. Begge dele er forsøg på at passe på sig selv.

Når kroppen bliver overvældet, stiger pulsen, og det bliver svært at fortsætte samtalen roligt. Udefra ligner det kulde. Indefra kan det føles som at drukne.

Vi har alle sammen en forsvarsmekanisme og en overlevelsesstrategi. Der er en grund til, at din partner reagerer sådan. Strategien er lært tidligt, og dengang gav den mening. Måske var det tryggest at tie stille, når stemningen blev hård derhjemme. I et kærligt parforhold kan den samme strategi skabe præcis den afstand, som ingen af jer ønsker.

Hvad er forfølger-tilbagetrækker-mønsteret?

Forfølger-tilbagetrækker-mønsteret er en negativ cyklus. Den ene søger kontakt, den anden trækker sig, og hver reaktion gør den anden stærkere. I emotionsfokuseret terapi ser vi mønsteret som to menneskers kamp for at bevare forbindelsen og ikke som den enes fejl.

Forestil dig en helt almindelig tirsdag. Du siger: »Vi snakker aldrig rigtigt sammen længere.« Din partner hører kritik og svarer kort: »Det gør vi da.« Du føler dig afvist og skruer op: »Du er der jo aldrig!« Din partner tager telefonen og går ud i køkkenet. Bagefter føler du dig mere alene end før, og din partner føler sig mere forkert. Næste gang går det hele lidt hurtigere.

Under din kritik ligger der ofte savn og en frygt for ikke at betyde noget. Under din partners tavshed ligger der ofte en frygt for at fejle, for at skuffe dig eller for at gøre konflikten værre. Det er mønsteret, der er problemet, ikke din partner og ikke dig. Mønsteret findes i alle slags par, uanset køn.

Er han ligeglad, eller er han lukket ned?

Det er to meget forskellige ting. Den, der er ligeglad, mærker ikke ret meget. Den, der er lukket ned, mærker ofte så meget, at kroppen slår fra. Tavshed er derfor oftere frys end ligegyldighed, selv om det kan føles helt ens for dig, der står på den anden side.

Et par tegn kan hjælpe dig med at se forskel. Lukker din partner ned midt i en konflikt, men kommer tilbage, når stemningen er faldet til ro? Så tyder det på, at din partner blev overvældet. Er din partner rolig, venlig og uinteresseret i lang tid, også når intet er svært? Så kan det handle om noget andet, for eksempel tvivl om forholdet.

Læg også mærke til, om din partner stadig svarer på de små forsøg på kontakt i hverdagen, selv om de store samtaler er svære. Når den ene rækker ud, og den anden tager imod, kalder jeg det validering. Den slags små øjeblikke viser ofte mere om forbindelsen mellem jer end de store samtaler.

Hvad betyder det, når han trækker sig i starten?

Trækker din partner sig i de første uger eller måneder, I dater, betyder det noget andet end i et forhold, der har varet længe. I har endnu ikke en fælles historie at falde tilbage på. Det kan skyldes usikkerhed om egne følelser, travlhed eller mindre interesse. Du kan ikke læse svaret ud af beskederne. Du må spørge.

I starten siger det mere at se, om din partner selv tager initiativ over tid, end at analysere, hvor hurtigt der kommer svar en enkelt aften. Et roligt og direkte spørgsmål er ofte nok: »Jeg kan mærke, at du er blevet mere stille. Har du stadig lyst til at lære mig at kende?«

Det er ikke dit ansvar at trække et nyt menneske ind i en relation. Oplever du igen og igen, at andre trækker sig, kan det være værd at kigge på dine egne mønstre. Det kan du for eksempel gøre med en dating coach i København.

Hvad kan der ligge bag, når han trækker sig?

Den samme adfærd kan have flere forskellige årsager, og du kan ikke vide, hvad der foregår i din partner, før I taler om det. Tabellen viser almindelige måder at trække sig på, hvad de ofte beskytter imod, og hvad du kan gøre. Læs den som muligheder og ikke som diagnoser.

Hvad kan jeg gøre, når han trækker sig?

Det hjælper sjældent at presse hårdere. Det hjælper mere at gøre det trygt for din partner at komme tilbage og for dig at sige, hvad du har brug for. Det kræver, at I aftaler, hvad en pause betyder. Jeg kalder det time-out, og efter en time-out skal der være en time-in. Jeg hjælper par med at aftale, hvor længe hver af dem har brug for mellem time-out og time-in.

1. Mærk efter i dig selv først. Hvad sker der i din krop, når din partner bliver stille? Er det uro, vrede eller en klump i maven? Nogle gange er du vred eller opfører dig, som om du er vred, men i virkeligheden er du ked af det og har brug for noget helt andet.
2. Sig det som et behov og ikke som en anklage. »Du lukker altid af« får din partner til at forsvare sig. »Jeg savner dig, og jeg bliver bange, når du bliver stille« giver din partner noget at svare på.
3. Aftal time-out og time-in. Hvor lang tid har hver af jer brug for, hvad gør I hver især imens, og hvem tager samtalen op igen? En time-out med et aftalt tidspunkt for time-in er noget helt andet end en tavshed uden ende.
4. Gennemgå skænderiet langsomt. Når I er rolige igen, så tag det seneste skænderi trin for trin. Hvad skete der i minuttet, før det gik galt? Hvad blev ramt i dig, og hvad blev ramt i din partner?
5. Pas på dig selv, mens du venter. Gå en tur, ring til en ven, eller skriv dine tanker ned. Du behøver ikke vente på din partner for at få det bedre.

Mange opsøger mig for at få fikset deres partner. Men det er dig selv, du kan arbejde med. Det skal din partner også, men lige nu er det dig, der ser det. Det betyder ikke, at det er din skyld. Det betyder bare, at det er dig, der kan tage det første skridt. Vil du have flere konkrete redskaber, kan du læse om kommunikation i parforholdet.

Skal jeg give ham plads eller tage kontakt?

Begge dele, men med en aftale. Plads uden en ramme føles som afvisning for den, der venter. Kontakt uden en pause føles som pres for den, der trækker sig. Ofte er det bedste en kort og tydelig aftale: »Jeg lader dig være nu. Kan vi tale sammen efter aftensmaden?« Så ved I begge, hvornår time-out slutter, og time-in begynder.

Brug gerne din time-out på noget, der beroliger, for eksempel en gåtur, en løbetur eller en bog, og ikke på at gennemgå skænderiet igen. Beder din partner om plads i flere dage uden at sige, hvad det handler om, er det rimeligt at spørge, hvad pausen betyder. Står afstanden på i lang tid, føler mange sig ensomme i parforholdet, selv om de bor sammen. Den følelse har du lov til at sige højt.

Hvornår er det et faresignal, når han trækker sig?

Det er et faresignal, når tavshed bliver brugt til at straffe eller kontrollere dig, eller når du er bange for, hvordan din partner reagerer. Så er det ikke længere et mønster mellem to ligeværdige parter, og parterapi er ikke det første skridt. Numrene til de anonyme hjælpelinjer står i boksen »Hvornår skal I søge hjælp?« under artiklen. Er du i akut fare, så ring 112.

Vær også opmærksom, hvis din partner trækker sig fra alt, også venner, arbejde og ting, der plejede at give glæde, og virker nedtrykt i lang tid. Det kan være tegn på depression, og så er egen læge et godt første sted. Mere om det står på siden om terapi ved depression. Har en af jer tanker om selvmord, så søg hjælp med det samme. Spørger du dig selv, om forholdet overhovedet er godt for dig, kan du læse om tegnene på en usund relation. Er du i tvivl om, hvorvidt du vil blive, kan tvivlsrådgivning give dig ro til at mærke efter.

Hvordan kan parterapi hjælpe, når den ene trækker sig?

Parterapi kan hjælpe jer med at se mønsteret udefra og finde de følelser, der ligger under tavsheden og presset. I emotionsfokuseret parterapi tager vi udgangspunkt i de konkrete eksempler, som I hver især fortæller. Fokus er på det følelsesmæssige: Hvad gør det ved din partner, når du presser på, og hvad gør det ved dig, når din partner trækker sig?

Noget af det første i parterapi er at finde jeres forsvarsmekanismer, og hvad de gør ved hver af jer. Det er lidt som hos frisøren, når de holder spejlet bag dig, så du kan se din nakke. Du ser dig selv fra en vinkel, du ikke kender, men som din partner måske kender. Kroppen er meget langsommere end hovedet til at forstå, hvad der sker. Derfor arbejder vi også med kroppen og ikke kun med ordene.

Der kan være mange gode grunde til, at din partner ikke tør gå i terapi. Ofte er man utryg eller bange for, at der kommer noget frem, som man måske ikke selv kender. For nogle mænd er det lettere at sidde over for en mandlig parterapeut. Jeg er psykoterapeut MPF og har læst 4,5 år på EFT-instituttet (2019-24). Siden 2021 har jeg været vært for en mandegruppe. Vil I mærke, om parterapi giver mening for jer, kan I starte med en forsamtale.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Greenberg, L. S. og Goldman, R. N.: Emotion-Focused Couples Therapy. The Dynamics of Emotion, Love, and Power (American Psychological Association, 2008)