Min mand har en depression og vil skilles – hvad gør jeg nu?

Når din mand har en depression og vil skilles, så tag ønsket alvorligt, men behandl det ikke som endeligt. Depression kan ændre, hvordan man oplever sin partner og sit liv. Depressionsforeningen anbefaler derfor at vente med store beslutninger som skilsmisse, til depressionen er overstået. Første skridt er at få depressionen vurderet hos egen læge. Imens skal du også passe på dig selv.

Det samme gælder, hvis det er din kone, der vil skilles, hvis det er dig, der overvejer at gå, eller hvis depressionen først kommer efter bruddet. Ingen kan på forhånd vide, om ønsket om at skilles skyldes depressionen, eller om det ville have været der alligevel. Begge dele kan være sandt på samme tid.

Hvorfor vil min mand skilles, når han har en depression?

Depression ændrer, hvordan man føler, tænker og ser frem, og derfor kan ønsket om at skilles være ægte og samtidig være farvet af sygdommen. Når alt føles gråt, kigger mange efter en årsag uden for sig selv, og parforholdet er det nærmeste sted at kigge.

Psykiatrifonden beskriver, at alting kan føles håbløst og meningsløst under en depression, og at man kan få negative tanker om sig selv og sit eget værd. Depressionsforeningen skriver, at man ofte mærker en følelse af meningsløshed over for ting og relationer, man normalt holder af, også over for den, man lever sammen med. Sætningen »jeg føler ingenting for dig« kan altså være en ærlig beskrivelse af, hvordan det føles lige nu, uden at være hele sandheden om jeres forhold.

Det betyder ikke, at problemerne i jeres forhold ikke findes. Depressionsforeningen påpeger, at det kan være svært at skelne årsag fra virkning: et usundt forhold kan bidrage til en depression, og en depression kan skade et forhold, der var godt. Ingen af jer er problemet. Det er mønsteret mellem jer og den byrde, sygdommen lægger oven i det, der skal ses på.

Er det depressionen eller ham, der vil skilles?

Det kan hverken du eller din partner vide sikkert midt i en depression. Depressionsforeningen råder til at være opmærksom på, at beslutningen om et brud ikke bliver taget i depressionens skygge og dermed på forkerte præmisser. Det er et godt argument for at vente, men ikke en måde at holde nogen fast på.

Du kan fx sige: »Jeg hører, at du vil skilles. Jeg beder om, at vi venter med den endelige beslutning, til du har fået hjælp til depressionen.« Så anerkender du både ønsket og sygdommen. Hvis din partner alligevel holder fast, er det også en virkelighed, du må forholde dig til. Det er ikke dit ansvar at overtale nogen til at blive.

Står I og vejer, om I skal blive sammen eller gå fra hinanden, kan det hjælpe at læse om, hvornår det er tid til at gå fra hinanden, og hvad der taler for at finde vejen tilbage.

Hvad kan du gøre, når din partner er deprimeret og vil gå?

Det vigtigste er at lytte og pege på hjælp uden at presse. Psykiatrifonden råder pårørende til at lytte uden at komme med løsninger, til ikke at skælde ud og til at undgå sætninger som »tag dig nu sammen«. Fem konkrete skridt, du kan tage i dag:

1. Lyt mere, end du forklarer. Din partner har sjældent brug for argumenter for at blive. Det, der hjælper, er at føle sig hørt.
2. Peg mod lægen. Egen læge kan vurdere depressionen og henvise videre. Tilbyd at tage med, hvis det gør det lettere.
3. Sig dit eget, kort. Fortæl, hvad det gør ved dig, uden at det bliver en anklage: »Jeg er bange for at miste dig.« Under vrede og bebrejdelser ligger ofte sårbare følelser som savn og frygt for afvisning.
4. Tag en time-out, når det kører op. Stop samtalen, før den bliver til skænderi, og aftal, hvornår I mødes igen til en time-in. I har hver jeres tempo, så aftal konkret, hvor lang tid I hver især har brug for.
5. Lyt til din egen krop. Kroppen ved besked. Det er din krop, der kan fortælle dig, om du har det godt eller dårligt: uro om natten, en knude i maven, en tung brystkasse. Tag signalerne alvorligt, og søg støtte til dig selv, fx i individuel terapi.

Når din partner lukker ned og ikke svarer, kan det føles som ligegyldighed. Ofte er det frys, en af de tre overlevelsesstrategier kæmp, flygt og frys, som vi alle bærer rundt på. De har engang beskyttet os, men i en kærlig relation kan de skabe afstand. Du kan læse mere om, hvorfor en partner trækker sig følelsesmæssigt.

Taler din partner om ikke at ville leve, så kontakt egen læge eller lægevagten samme dag. Er der vold, trusler eller kontrol i forholdet, eller er du bange for din partner, er parterapi ikke det første skridt. Se boksen »Hvornår skal I søge hjælp?« under artiklen, og ring 112 ved akut fare.

Det, du ser, og det, der kan ligge under

Mange af de reaktioner, der skræmmer mest, kan både være en del af depressionen og en del af jeres mønster som par. Tabellen samler de situationer, der ofte fylder, når depression og et ønske om skilsmisse er der på samme tid, og hvad du konkret kan gøre ved hver af dem.

Min kone vil skilles – gælder det samme?

Ja. Depression kan farve et ønske om skilsmisse på samme måde uanset køn. Ifølge Psykiatrifonden får dobbelt så mange kvinder som mænd en depression, så situationen er langt fra sjælden, når det er en kvinde, der er syg og vil gå. De samme råd gælder: lyt, peg mod egen læge, sig dit eget kort, og pres ikke.

Mange, der står tilbage og ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv, har brug for et sted at lægge det hele, før de handler. Det kan være en ven, din læge eller et terapeutisk rum som terapi for mænd. Føler du dig afvist snarere end forladt, kan det også hjælpe at læse om afvisning fra en partner, og hvad den kan dække over.

Jeg vil skilles fra min mand – hvad nu?

Er det dig, der vil skilles fra en partner med depression, så giv din egen udmattelse plads, og tag stilling i dit eget tempo. Depressionsforeningen beskriver, hvor svært det kan være at se den, man elsker, forandre sig, og at man som partner savner nærheden og frygter, at forandringen er blivende. Din udmattelse er virkelig, og den kan påvirke beslutningen lige så meget, som depressionen påvirker din partners.

Er du i tvivl om forholdet, kan tvivlsrådgivning give dig et rum til at mærke efter, uden at din partner sidder med. Har du besluttet dig, er det Familieretshuset, der behandler separation og skilsmisse. Ifølge borger.dk (2026) søger man digitalt, man kan blive skilt uden først at være separeret, hvis man er enige om det, og er man ikke enige, kan man normalt først blive skilt efter 6 måneders separation. Juridiske spørgsmål om bolig, bidrag og børn hører hjemme hos Familieretshuset. Du er ikke alene om beslutningen: Danmarks Statistik opgjorde 14.383 skilsmisser i 2025.

Depression efter skilsmisse – hvornår skal du søge hjælp?

Sorg efter et brud er naturlig, men hvis tristheden varer ved og tager hverdagen, er det tid til at tale med din læge. Psykiatrifonden nævner typiske tegn på depression som at føle sig trist, nedtrykt og træt, at miste interessen for det, man plejer at gå op i, og at have svært ved at sove og koncentrere sig.

Videnskab.dk omtalte i 2020 et forsøg, hvor 1.856 nyskilte danskere fulgte det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse), udviklet af forskere med udgangspunkt i Københavns Universitet. Forskerne fandt en stor effekt på symptomer på depression og angst, men kun omkring 30 procent af deltagerne svarede på opfølgningen, og forløbet er omdiskuteret. Ifølge borger.dk (2026) findes SES stadig som et frivilligt digitalt forløb. Har du brug for mere end det, kan terapi ved depression være en mulighed sammen med din læges vurdering.

Kan parterapi hjælpe, når den ene vil skilles?

For nogle par kan den. Parterapi kræver, at I begge vil deltage, men ikke at I begge er sikre på at blive sammen. Er depressionen svær, kommer behandlingen af den først. Når der er overskud til at mødes, kan parterapi være et sted at forstå, hvad der er sket mellem jer, uanset om I ender med at blive sammen eller gå hver til sit.

Jeg arbejder med emotionsfokuseret parterapi (EFT), som jeg har studeret ved EFT-instituttet. Leslie Greenberg og Rhonda Goldman har beskrevet den emotionsfokuserede tilgang til par i bogen Emotion-Focused Couples Therapy (American Psychological Association, 2008). Ofte ser man en negativ cyklus, hvor den ene presser på og den anden trækker sig, og begge reagerer på frygten for at miste forbindelsen. I terapien tager vi de konkrete eksempler, som I hver især fortæller. Det, det handler om, er det emotionelle: Hvad gør det ved din partner, når noget sker, og hvad gør det ved dig? Der er ingen garanti for udfaldet. Målet er, at I får et fælles sprog for det, der har været svært at sige.

Er I nysgerrige på, om det passer til jer, kan I starte med en forsamtale til parterapi og mærke efter, før I beslutter mere.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Depressionsforeningen: Parforhold (hentet 2026), depressionsforeningen.dk
• Psykiatrifonden: Depression (hentet 2026), psykiatrifonden.dk
• Borger.dk: Separation og skilsmisse (hentet 2026), borger.dk
• Familieretshuset: Separation og skilsmisse (hentet 2026), familieretshuset.dk
• Danmarks Statistik: Skilsmisser, tal for 2025 (2026), dst.dk
• Videnskab.dk: Omdiskuteret skilsmisse-kursus dæmper angst og depression i forsøg (2020), videnskab.dk
• Greenberg, L. S. og Goldman, R. N.: Emotion-Focused Couples Therapy: The Dynamics of Emotion, Love, and Power, American Psychological Association (2008), apa.org
• EFT-instituttet: dansk uddannelse i emotionsfokuseret terapi, eft-instituttet.dk