“Min mand har…”

Af Iakob Schjerbeck

Projicering

“Min mand har…”
…ikke lyst, min mand har løjet, min mand har været utro.. Når en sætning begynder med en konstatering, som omhandler andre end dig selv, så er der risiko for at du projicerer, dvs. at du kritiserer eller fordømmer ham. Dermed oplever han at du fralægger dig din del af ansvaret for den omtalte situation.

Der er en årsag til alt.
Hvor nysgerrig er du på hvorfor at “din mand har… ” …haft et behov og måske har dulmet det, og måske bag om ryggen på dig?

Er det flovt?
Måske er det skamfuldt at have dette behov? Måske tør han ikke betro dig sit inderste sande jeg? Måske frygter han din reaktion eller din afvisning, hvis han havde rækket ud og delt denne skrøbelighed med dig?

Du har ikke prøvet alt, før du har prøvet dette.
I stedet for at kategorisere din mand, fordømme ham eller sin handling, hvordan vil det så være for dig, at være nysgerrig, fordomsfri og måske også selv tage lidt ansvar for situationen? Hvordan ville din dialog så lyde? Vil du kunne være rummelig og omsorgsfuld og ikke lade dig trigge af din mands “klodsethed”?

Det er aldrig for sent, at få en dårlig barndom.
Alle er, på en eller anden måde, blevet svigtet af vores nærmeste omsorgsperson, dvs. forældre, søskende, lærer, tidligere kæreste… Ofte er vi ikke helt klar over hvornår og hvad det var, der gjorde at vi oplevede tab eller svigt.

Vi er flokdyr.
Allerede på dette tidlige tidspunkt udviklede vi en (overlevelses-) strategi for ikke at miste tilknytning til vores nærmeste og flokken. Denne gamle strategi kan være årsagen til, at din mand har… hvad det så end er. Din mand gjorde og gør det ikke for at skade dig. Han gør det i frygt for et eller andet. Måske i frygt for at føle sig fravalgt eller afvist af dig?

Du forelsker dig aldrig i den forkerte.
Det tidlige svigt, som vi alle har oplevet, skaber en længsel. Den længsel er ofte ret utydelig og ubevidst. Når vi så pludselig møder et menneske, som vi tror kan forløse vores længsel, så forelsker vi os. Vi forelsker os i en fantasi og en forestilling om at vores partner fra nu af skal forløse vores længsel. Det gør vedkommende også rigtig meget – i begyndelsen af forholdet.
Det gælder begge veje. Du forløser også din partners længsel, fantasi og forestilling om at være sin perfekte elsker.

Men så en dag, dukker virkeligheden op.
Du gider (eller kan) ikke blive ved med at forløse ham og hans behov.
Du vil måske ikke både være hans elsker og hans mor 🙂
Eller også er det ham, der ikke længere lige vil hviske, røre, gøre… det som du behøver og lige på det tidspunkt og den måde, som du behøver det. Og så har vi balladen.

Vil du tage ansvar for, hvad er dit?
Terapi handler om at identificere og udfolde, hvad tænder og trigger dig og din partner. Vil i tage ansvars for hver jeres forsvarsmekanismer og strategier? Vil i genskabe tryghed og fortrolighed og blive det team, der rummer både jeres egne og hinandens sårbarheder?