Mange oplever, at det værste ved et skænderi ikke nødvendigvis er de ord, der bliver sagt. Det er stilheden bagefter.
Den ene bliver tavs. Den anden bliver urolig. Jo længere tavsheden varer, desto større bliver afstanden.
Det bliver let tolket som manglende interesse eller kærlighed. Men tavshed efter et skænderi handler ofte om noget helt andet.
Tavshed er ofte en beskytter
Når vi føler os følelsesmæssigt pressede, reagerer vores nervesystem automatisk. Det sker ikke, fordi vi vælger det. Det sker, fordi kroppen forsøger at beskytte os.
I terapien arbejder jeg ofte med tre grundlæggende forsvarsmekanismer:
- Kæmp (fight)
- Flygt (flee)
- Frys (freeze)
De fleste kender de to første. Men mange opdager først i terapien, hvor ofte freeze er på spil i deres parforhold.
Når freeze aktiveres, bliver det svært at tænke klart. Ordene forsvinder. Kroppen lukker ned, og tavsheden bliver den måde, vi forsøger at passe på os selv.
Det kan se ud som om, vi vender partneren ryggen, men ofte forsøger vi blot at overleve en situation, som kroppen oplever som overvældende.
Beskytteren er ikke problemet
Mange bliver frustrerede over deres egen reaktion.
“Hvorfor siger jeg ikke bare noget?”
“Hvorfor går jeg helt i stå?”
Mit svar er ofte, at der ikke er noget galt med dig.
Din beskytter har sandsynligvis hjulpet dig tidligere i livet.
Måske voksede du op med konflikter, hvor det sikreste var at tie stille.
Måske lærte du, at det var farligt at sige fra.
Måske oplevede du, at dine følelser ikke blev mødt.
Dengang var tavsheden en intelligent måde at passe på dig selv.
Problemet er, at den samme strategi i dag kan komme til at stå i vejen for den nærhed, du længes efter i dit parforhold.
Når beskytterne møder hinanden
Det interessante er, at din partners beskytter ofte bliver aktiveret samtidig.
Hvis du fryser og bliver tavs, kan din partner begynde at kæmpe.
Der kommer flere spørgsmål.
Mere kritik.
Flere forsøg på at få kontakt.
Ikke fordi din partner ønsker konflikt, men fordi vedkommendes nervesystem reagerer på sin egen måde.
Jo mere den ene presser på, desto mere lukker den anden ned.
Begge forsøger egentlig at skabe tryghed.
Begge føler sig misforstået.
Og begge oplever, at den anden er problemet.
Konflikten handler sjældent om det, I tror
Det kan se ud, som om I skændes om opvasken, økonomien eller børnene.
Men under overfladen handler konflikterne ofte om noget langt mere grundlæggende.
At føle sig alene.
Ikke at føle sig vigtig.
Ikke at blive mødt.
Ikke at føle sig god nok.
Når disse følelser bliver aktiveret, går beskytterne på arbejde.
Derfor bliver tavsheden ikke bare et valg. Den bliver en automatisk reaktion.
Derfor hjælper gode råd sjældent
Mange forsøger at løse problemet ved at aftale, at de skal kommunikere bedre.
Det kan være en god intention.
Men hvis beskytteren allerede har taget over, er det meget svært at bruge de redskaber, man ellers godt ved virker.
Derfor arbejder vi i terapien ikke kun med kommunikationen.
Vi arbejder med det, der sker før kommunikationen bryder sammen.
Vi undersøger, hvad der aktiverer beskytterne.
Hvornår de opstod.
Hvad de forsøger at beskytte.
Og hvordan de påvirker jer begge.
Når I forstår beskytterne, ændrer konflikterne sig
Mange par oplever en stor lettelse, når de opdager, at partnerens tavshed ikke handler om ligegyldighed.
Og den tavse partner oplever ofte en lige så stor lettelse, når vedkommende forstår, at kritikken eller de mange spørgsmål heller ikke handler om at angribe, men om en partner, der desperat forsøger at genfinde kontakten.
Det betyder ikke, at konflikterne forsvinder.
Men de bliver lettere at forstå.
Og når forståelsen vokser, bliver det også lettere at skabe kontakt igen.
Tavshed er sjældent det egentlige problem
Når tavshed bliver et tilbagevendende mønster, handler det sjældent om, at den ene ikke vil tale.
Det handler ofte om, at begge bliver styret af gamle beskyttere, som engang havde en vigtig funktion, men som i dag kan stå i vejen for nærhed, tryghed og kærlighed.
I terapien arbejder vi med at gøre disse mønstre synlige. Ikke for at fjerne beskytterne, men for at forstå dem.
Når vi forstår, hvorfor vi reagerer, som vi gør, får vi mulighed for at vælge noget andet.
Det er ofte dér, den virkelige forandring begynder.
